Vi startede morgen ud med at være helt utrolig trætte efter en brandvarm nat i den hyggeligste lille lejlighed i Perth området Mayland, som bare ikke har aircondition der virker og ligger på 6.sal. Og den virker altså ikke – klokken lidt over 12 stod Anders og pillede den fra hinanden på altanen, mens jeg måtte lyse for ham, og Mads sad vågne i stuen og kiggede på os, da han ikke kunne sove i varmen.
I mens alt dette foregik sov Andreas på ungernes værelse i omkring 35 graders varme. Vi andre endt med at folde en ikke alt for god sovesofa ud i stuen, hvor jeg fik Mads til at sove først hos mig, også flyttede vi ham over i en lille to-personers sofa med et tæppe over sig for ikke at få træk fra de her køletårne som var i lejligheden. Køletårne kan lige klare at nedkøle omkring 10 grader, så stuen endt med at være omkring 28 grader og de kørt på fuld hammer.
Allerede til morgen kunne vi godt mærke, at gardinerne ikke skulle åbnes op for så ville vi død. Temperaturen var 30 grader og fuld sol inden kl.8.00. Men heldigvis skulle vi på tur, ellers var vi gået til i lejligheden. Turen var en af de helt store højdepunkter på listen, nemlig Rottness Island – vi har lavet en lille guide til Rottness Island her.
Alle fik et afkølende bad til morgen, inden en hurtig morgenmad bestående af mini kelloggs pakker og juice, samt salttabelleter, der skulle drikkes (de smagt af hindbær og er medbragt fra DK). Der blev lige lavet en madpakke bestående af toastbrød med jam og ellers en masse vand, så kunne vi nok klare nogen timer i varmen.
Først hoppede vi på en buslinje, der kørt tæt på lejligheden også videre med toget ud til Fremantle, hvor vi skulle sejle fra. Det var så nemt at finde fra togstationen og ned til havnen, da alle faktisk skulle samme vej. Turen med færgen tog lidt over 25 min., hvilket var godt når man lider af søsyge, så hele dagen ikke var ødelagt inden vi overhovdet var ankommet.
Efter ankomst gik vi op til Pedal & Flipper Bike Hire hvor vi hjemmefra allerede havde booket cykler. Og der var nok at vælge imellem, så drengene fik cykler som passede dem godt i højden. Derudover fik vi hurtigt tilkøbt os en kurv til at have det lejet snokleudstyr i, så vi ikke skulle have alt på ryggen.
Andreas fik GoPro kameraet på hovedet også gik det ellers bare derud af, og sikke en fantastisk ø. Naturen var så smuk og vejen man cyklede på var perfekt i størrelse til busserne lige kunne køre pænt forbi, så drengene kunne bare give den gas og cykle foran, hvis de altså kunne komme til det for Anders. Der var tre anbefalet cykleruter:
- 4 km. som kun foregik på nordsiden af øen.
- 10 km. som kørt langst sydsiden og indtil midten af øen ved fyrtårnet også tilbage igen midt gennem øen.
- 22 km. som gik hele vejen rundt langt kysten og kom helt ud til en seal viewing platform i den anden ende af øen.
Vi valgt selvfølgelig ruten på 10 km. for det kan vores friske drenge jo nemt. Det eneste problem vi havde var Mads, der skulle cykel med mere end 3 gear. Så han endt i 7. gear på vej op af bakkerne og 1. gear på vej ned af dem. Og bakker var der altså nogen stykker af, det gik faktisk op og ned hele turen, men det gjorde ikke så meget i varmen, så længe man bevægede sig.
Men bevægede sig fik Mads jo så sat en stopper for, da han gik i stå på bakkerne og skulle skubbes i gang igen eller skubbes hele vejen op. Den opgave blev hurtigt min, så min allerede overkogte mor krop og trætte hoved efter natten i lejligheden var tæt på at gå neden om og hjem inden vi nåede de første 4 km.
Da øen er fyldt med bugter og strande, tog vi et stop efter ca. 3 km. ved Henrietta Rocks, men det blev bare til et hurtigt dyp med fødderne inden turen gik videre. Ved Little Salmon Bay efter 5 km. hoppede Anders og Andreas ud med snokle på og fik svømmede rundt i en halv times tid. Imens fik min overkogte krop og Mads´ trætte ben slappede af i vandet, da det var frygtligt varmt (33 grader), så man kunne ikke rigtig ligger og sole i badetøj på stranden. Men turen i vandet gjorde godt og vi var friske på at kører videre på ruten. Efter ca. 2 km. mere gik Mads helt i stå, da vi virkelig bevægede os op af bakkerne mod toppen af øen.
Ved 8 km. ramt vi fyrtårnet og fandt de to andre, som var kørt godt foran. Vi fik en is, noget koldt at drikke og besluttede os for, at gøre brug af muligheden med hop on/hop off busserne. Vi havde betalt lidt mere ved Pedal & Flipper for at kunne stille cyklerne, hvor på øen vi ville, og nu var det blevet eneste mulighed for at få Mads helt tilbage til hovedbyen. Andreas var ikke helt tilfreds med situationen og mener stadig hertil aften, da det var for dårligt at vi ikke kunne klare 10 km..
Men vi hoppede altså på bussen ved fyrtårnet og under 10 min. efter var Mads faldt i søvn i mine arme. Så han var helt færdige. Da vi kom tilbage til byen fik vi besøgt et toilet, fik spist vores madpakke og fandt et sted i skyggen, hvor vi kunne slappe af. Og det var virkelig dejligt, for der var en legeplads lige ved siden af, hvor drengene kunne lege, mens jeg fik en tur rundt i byen.
Da jeg kom tilbage havde Anders fundet en masse nye venner i form af Quokkaerne, som vi allerede havde oplevet på cykelturen. Herinde i byen var de meget mere nysgerring efter hvad man havde i taskerne og hænderne, så selvom man ikke må røre dyrene eller foder dem, så gør de selv et kæmpe arbejde for ikke at overholde disse regler. Men det var fint tidsfordriv inden færgen hjem til Fremantle og Perth.
Da lejligheden ikke lige var stedet man havde mest lyst til at komme hjem til, så blev aftensmaden nydt ude i Perth og her blev det til Nandos endnu en gang. Der var ikke så meget tryk på restauranten, som i går til frokost og det passede os godt efter en hel dag i solen.
Børnene kunne endda finde sig i menuen også har man altså ramt plet.
Den fantastisk redning kom i løbet af dagen, da Anders skrev til vores Airbnb vært, mens vi sejlede til øen, omkring vores utrolig varme lejlighed og vi havde besluttet inden, at vi ville finde en anden lejlighed, hvis værten ikke kunne fikse det hurtigt. For vi kan ikke bo i den her lejlighed 3 dage mere.
Men inden vi sejlede hjem fra øen, skrev vores vært han havde et hus med egen pool lidt udenfor Perth, der er ledig fra i morgen. Det kan vi flytte over i uden det koster os ekstra…. vi sagde meget hurtigt JA. Altså Anders fandt lige huset på Airbnb først, men helt klart JA.
Også må vi se om vi overlever en sidste nat i ultra hedebølge – ligenu er der kun 38 grader og omkring 42 grader inde på værelserne, så man må ikke åbne dørene. Og Andreas har måtte overgive sig til at sove i stuen med os andre.
5 uger down under 