Begge vores børn har været ude at flyve indenfor deres første 6 måneder, så vi har en del erfaring og aldrig haft oplevelsen af kaos, som mange ellers er bange for at ende i. (Kun en enkelte gang med 2 årige Mads på vej til USA, som skulle sove – men jeg valgte at sætte mig på handicaptoilettet, som var større end de normale med dyne, sut og barn. Også holde jeg ham i armene mens han skreg, indtil han faldt til ro og faldt i søvn. Derefter sov han hele vejen til NYC) Så øvelse gør mester, og man skal nok en enkelt gang opleve noget gik galt for at lærer af det.
Det ville være løgn at sige, at vi kommer udhvilede frem til vores rejsemål. Men vi har haft hyggelige flyveture uden børn, der keder sig vildt. Og den første feriedag er altid en afslapningsdag, hvor vi får hvilet ud og akklimatiseret os.
For ikke at risikerer at udsætte børnene, os selv eller medpassagerene for et flykaos, har vi gennem årene lært nogen få ting:
★ Bedste råd – slap af!
Hvis de voksen er stresset over at skulle flyve, så bliver børnene helt sikkert også påvirket af humøret. Så sørg for at have god tid, tænk over at få pakket alt det rigtige, og så slap af og hygge jer med børnene. Man kan jo alligevel ikke gøre noget fra 7000 meters højde og hvis faktor 30 er glemt, så køb en ny. Man starter en dejlig ferie sammen i det man træder ind i lufthavnen, så nyd det.

★ En god idé er at tage en tablet/iPad med til børnene, hvor man nogen få dage i forvejen har download film og serier fra diverse streaming tjenester, samt opdateret spil, så der er til nogen timers underholdning. Husk også et par hovedtelefoner til alle i familien.
★ Forsøg så meget det er muligt, at booke flyvninger på børnenes almindelige sovetider eller gå efter natten, da det er nemmere, når de har lavet noget i løbet af dagen og ikke er helt friske og klar til at skulle bevæge sig og lege.
Men ved store børn som vores er det ikke så stort et problem mere, vi kan nemt tage flyveturen midt på dagen, hvor de er mest friske og har overskud til ventetiden og de selv kan finde roen i flyet.

I forhold til Australien valgt vi at flyve meget tidlig morgen fra Aalborg, så de slappede af på turen og kunne få morgenmad i Københavns lufthavn inden turen gik videre til Doha. Derefter havde vi transit i Doha, hvor vi skulle spise aftensmad, børnene kunne lege på legepladserne og få brugt deres krop inden den lange tur til Perth. Omkring kl. 21.00 (22.00 dansk tid) fandt vi et sted i lufthavnen, hvor drengene kunne sove også måtte vi få to store drenge løftet ud i en flyver nogen timer senere. Men her sov de videre indtil klokken var mellem 5.00-6.00 dansk tid, også var det ellers bare med at få dem underholdt indtil vi ankom til Perth omkring klokken 15.00 dansk tid, hvor der ellers var sen aften.
★ Pak håndbagagen, så det er nemt at finde frem til de forskellige ting. Og have gerne en taske med til børnenes ting, så man hurtigt og nemt kan give dem bamser, tæpper, nakkestøtten, spil o.s.v..
Vi har nakkestøtter designet til børn, som passer dem perfekt og når de ikke lige gider bruge dem, så kan de bruges som en pude af mor.
★ Hvis børnene har smidt bleen, så sørg for at få tisset af i lufthavnen, før man går om bord, da det tager et stykke tid fra man går i flyet og det har lettet, til at toiletterne bliver åbnet.
★ Lær flyet at kende når I er kommet i luften. Vi går normalt en lille rundet med en dreng af gangen og finder ud af hvor de forskellige toiletter er, så hvis de skal tisse kan de selv klare det. Nogen gange skal man henover andre medpassager, hver gang toilettet skal besøges, så det kan blive til en del gang for vores familie. Men nu er børnene så stor de kan klare det selv.
★ Lad endelig børnene få et tyggegummi inden flyveren letter og ved helt små børn, lad dem endelig amme/drikke af en sutteflaske, mens man letter og lander, så de undgår propper i ørene. Personalet i flyet kan varme flasker og babymad.
★ Maden på fly er sjældent et højdepunkt for børnene, og vores to er total modsætninger når det kommer til mad. Så for at forebygge pludselig opstået sult, så husk at medbringe mad, som børnene godt kan lide f.eks. frugt, kiks og sandwich. Det kan være en god idé at spise i lufthavnen, hvis der er tid til det.

★ Mange giver råd om nyindkøbte overraskelser, og dette har vi også gjort til tider, men det har aldrig været et hit for mine børn at sidde med modellervoks eller klistermærker. Bøger kan fange dem kort, men ikke i flere timer. Så tænker man skal prøve det af og vurdere om det er noget som virker hos ens egen børn. Vores har altid været mere til tablet/iPad og kan nemt lokke deres far til at spille sammen med dem, mens jeg ser film/serier med dem.
★ At flyve med ADHD. Vores Mads har brug for struktur og forudsigelighed ellers brænder hans hjerne af i løbet af kort tid og han bliver sværere at være sammen med for især storebror Andreas. Så for at gøre flyvningen så forudsigelig og overskuelige for ham, men også for os andre. Gennemgår vi hvad der skal ske, når vi skal igennem lufthavnen og hvor han skal sidde i flyet (ved at kigge hjemmefra). I lufthavne med ventetid og legepladser har vi kigget på deres hjemmesider og vist ham, hvilket legepladser vi skal være på når vi kommer frem.
Vi har altid en bamse med til ham, som han kan sidde og hygge med i køerne og i venteområderne. Vi lader ham sidde på bagagevognene i det omfang der er muligt, så han kan slappe af og endelig bare kan lukke verden ude.
Vi har aftalt på forhånd hvilken voksen, der har ansvaret for ham og sidder med ham både i lufthavnen og i flyet, så han ikke oplever forvirring omkring dette. Man er på ham og ikke på mad, rejsepapir, pas eller Andreas, og hvis han skal tisse så går man med ham. Jeg har som mor valgt at tage ham med på handicap toiletterne nogensteder, hvis der har været rigtig mange mennesker på herretoilettet.
Samtidig har vi måtte ligge forventningerne på hylden, om at han kan stå i en kø i længe tid uden at gøre noget andet. Han skal have lov til at sidde på gulvet, kravle på gulvet eller gå et stykke væk fra køen for at sidde og lege eller snakke med sig selv, så længe vi kan holde øje med ham, så er det fint nok.
I Australien oplevede vi tit han ikke ville stå i boarding køen med os andre, han ville hellere sidde alene tilbage på stolene også holdt han øje med os og kom løbene lige når vi skulle til at vise vores boardingkort. Det fik han lov til uden vi prøvede på at ændre det.